cellence Just Heg, om jeg vilde, saa vilde han paa Hans høie Excellences naadige Behag give mig et frit Reisepas til Throndhjem. Jeg takked ham og viiste ham høib. Hr. Statholder Guldenlews Fripas, han uden Begjæring gav mig udi Kjøbenhavn. Han sagde: „Det er mig kjært, kan jeg ellers gjøre nogen Velgefald, saa ....“ Efter jeg nu havde takked, recommendered jeg mig udi hans høie Gunst og tog dermed Afsked. Siden gik jeg bort til Generalauditeur Zacharias Lemfort med Brevet fra Hr. statholder Guldenlew, og da jeg havde talt en Stund med ham, bad han mig, om jeg vilde have et Pas paa fri Skyds til Throndhjem, saa vilde han forskaffe mig et fra Hr. Feltmarschal Wedel. Jeg takked og sagde, Hans høie Excellence havde uden min Begjær naadigst givet mig et. Saa tog jeg Afsked fra ham. Imidlertid jeg laa nu og bied efter Skibet i nogle Dage, hvor mit Tøi var paa, blev jeg henbuden hver Dag paa et Sted af mine gamle Medtjenere og Kammerater, Kammertjener Jacob From og Hans Hansen, Just Høgs Viinskjænker, hvilke traktered vel med Drikkevare. Imidlertid var jeg og tilbords hos min gamle Velynder Frederik Mercher. 28 Oct kom vores Skib, der Godset var paa, efter det to Gange havde været under Norge formedelst Modvind. Jeg gav Skipperen efter Begjær 2 Rigsd. for mine Kufferter og Landkort.
29 Oct. reiste jeg fra Christiania til Byaas, er 2 Mil, 30te til Ulleri 2 Mil, derfra til Eidsvold er Mil. 31 Oct. til Næs, 1 Novbr. til Ringsager, derfra til Lillehammer. Man kan gaa til Baads, om man vil. 2 Nov. til Øier, derfra til Stav. Denne Øier Præst, Hr. Frederik Monrad, der han saa min Kløv, spurgte han, hvad det lange var, jeg sagde fire Landkarter, jeg slap ham ikke, førend jeg maatte løse dem op i hans Studerekammer, han vilde endelig bytte med mig og give mig imellem, thi saasom min Herre, Hans
