saa ud om Porten mellem slottet og Belvederet, Palle Rantzau gik og opbied til Jørgen Skeel og Anders Bilde, som skulde være hans Secundanter. Imidlertid var Hs. Excell. Just Høg og Madame nylig kommen ned i hans Antichambre og begyndte at spille Trochtastel, der han dette fik at vide, sendte han strax Bud til dem, at de skulde komme til ham, de kom endda ikke saa snart, da sendte han Legationssecretairen ud til dem og forbød dem i Hs. Majestæts Navn, at de ikke skulde duellere, omsider kom da Palle Rantzau. Da han kom ind om Døren, anfaldt Hs. Excell. hannem med en skrækkelig haard Reprimande. Lemfort tardered en temmelig Stund, førend han kom, og tilmed var hans Vei længer, saasom han var udenfor Porten, da han langt omsider kom, var Hs. Exc. Høg med en stor Vrede tiltagen og angreb ham med skrækkelig haarde Ord: “Din Sacramatske, Djevelen skal besætte Dig, vil din etc. bilde Dig ind at duellere, Du er vel undskyldt at bære Kaarde, hvor er din Præceptor, han tager vel vare paa Dig, han skulde have ned Buxerne paa Dig og piske Dig brav med Riis, istedenfor Kaarde, Du bær, veed Du, hvad Kaarde eller denne Sted betyder?“ Lemfort vilde undskylde sig, stod indenfor Døren paa den høire Haand, bukked sig og sagde Skylden at være hos Rantzau. Herren var en hastig Mand, havde Kolfven i Veiret og sagde: „Hold din Mund, jeg skal slaa Dig, saa Hjernen skal sidde paa Væggen.“ Madame om Halsen paa ham og styred Alting til det Bedste. Saa tog han fat paa dem begge og skjældte gruelig og sagde, de skal faa en Ulykke, han skal skrive Kongen til, at de skal aldrig komme i Danmark mere og desforuden i haardeste Maade straffes, med meget mere, som jeg ei vil melde, og havde Madame ei været der tilstede, havde Udgangen ei blevet god; endelig gik der Forbøn, at Vreden blev stillet.
