Side:Historisk Tidsskrift (Norway), første Række, tredie Bind (1875).djvu/154

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Denne Reprimande Act varede længe, Mons. Lemfort maatte saa smelte dette, thi det var ikke godt at stampe mod Braadden. Al denne Tragoedie saa og anhørte jeg, begge Pagerne Nordby og Nordman, Legations Secretairen, Svitzerne saa det og hørte, kunde ikke forstaa det. Lemfort var ung, undersettig og temmelig koparret, hans Fader var General Auditeur i Norge; imidlertid holdt han sine Tanker hos sig selv og mente at faa i sin Tid Opretning for denne Tort, forføiede sig siden fra Nimwegen og siden til de spanske Nederlande igjen og begav sig under Militien sammesteds, og endskjønt Udgangen ikke træffer samme Aar, saa vil jeg alligevel føie den her hos. Der den Nimwegiske Freds Forhandling var til Endskab, beordred Hs. K. Maj. Just Høg alene at gaa for Ambassadeur til Frankrig, dog reiste han først til Kjøbenhavn og in December 1679 derfra igjen ad Frankrig til, hvorhen han reiste ubehindret, men der han havde været sin fulde Tid der, begav han sig paa Hjemreisen Ao. 85 derfra igjen, og hvor han kom i Stæderne, blev han herlig respecteret og modtagen for det Embede og store Characteer, han førte, men der han kom i det Grevskab Hennegau i de spanske Nederlande til den Stad Bergen op Mons, der strax ved lod Lemfort sig finde, og ved 2de Officerer – lod han Just Høg fordre imod den forrige Tort, han havde opbaaret, og nu vilde have Satisfaction derfor, thi han lagde nu ikke større Estime paa Just Høg end en anden Herremand. Just Høg ansaa herudi sin Konges Respect, og dette Arbeide ikke at være hans Funktion og derfor gjorde dette bekjendt for den Steds Chef og Commandeur med disse Ord: han reiser nu som Kongen af Danmark selv igjennem Kongen af Spaniens Lande, og som de tvende Potentater haver ei noget fiendtligt udestaaende med hverandre, Undersaatterne ikke da at forøve nogen Insolence,