uddø, ikke længere skal være til paa disse Ladesteder, vil det blive vanskeligt at sige, hvo der skal kjøbe og udskibe Trælasten eller nyde godt af den Flekkefjord bevilgede Ret til at fortolde visse Bondevarer, samt hvorfor der skal være kgl. Toldbod, hvor ingen Borgerret maa have Sted. Med de øvrige udenbyes Borgere paa Udhavnene her og der har det en ganske anden Beskaffenhed. Christiansand har havt megen Ret i at paastaa deres Indflydelse og ingen at antages i deres Sted, efterdi enhver maa tilstaa, at saadanne Havneborgere have stor Leilighed baade at snige Varer ind og derved undersælge Kjøbmændene i Christiansand saa og at være disse hinderlige i deres lovlige Handel i Districtet, da disse udenbyes Borgere lade deres skibe og Fartøier overvintre, hvor de bo, og lade dem om Foraaret gaa ud igjen uden at komme enten Christiansand eller Ladestederne nær, saa at, uagtet de give en Slags Skat til Byen, have de dog ulige mindre Byrder og større Fordele. Af saadanne Havneborgere findes nogle i Hellesund, Spind, Farsund. Samme bestaa af Borgere, der ei fare tilsøs, og Borgere, der føre Skibe.“
Der er et Manuskript, forfattet 1789, som man tror af daværende Sognepræst i Arendal, Hans Thestrup. Forfatteren siger, at Anledning til samme var en Samtale med Kammerherre og Stiftamtmand Moltke, der underhaanden spurgte ham om hans Tanker om de formente Aarsager til det bekjendte Lofthusiske Opløb. Da dette lidet Skrift indeholder en Fremstillelse af Forholdet mellem Bønderne i Arendals District og dette Stads Handlende, som ganske passer til det, der paa samme Tid havde Sted mellem Christianssands Borgere og deres
