kjøbe Last“, men iaar maa dog Bonden leve. Han maa da se sig om andre Udveie, og da søger han Bondehandlerne, og disse bestaa mest i unge Drenge, der kan hare arvet eller fortjent noget. Disse forstrække ham da og tage hans Last, men for langt ringere end Kjøbmanden, forføre ham og ved den Leilighed og under et Glas Brændevin til at lægge sig mere paa Skoven, end han burde, og sandelig, det er utroligt, hvilket Hus disse Mellemhandlere holde med Bonden, som ei alene maa bruge dem, men endog Kjøbmændene, der igjen vide at tage deres Fordel af Bondehandlerne for at bruge deres Mærke. 4. Endelig gjør og de dyre Aar, som jevnlig trykke den norske Bonde, meget til Skovenes Afgang, thi naar en Tønde Byg koster 5 à 6 Rdl., saa kan Enhver slutte sig til, at en Oplandsbonde, der behøver en halv Snes Tønder og faar kun 4 Rdl. for en Tylvt Bjelker, maa fælde mange Træer, før han, Arbeidet og Driften tilberegnet, betaler Oppebørselen, end sige noget paa sin Gjæld. Med alt dette kan man ikke negte, at jo Landet endnu har Overflødighed af Skov, og da Fyrreskoven spares nu mere end før omkring Byerne, hvor Bonden har andre og mindre besværlige Næringsveie, saa er det ikke troligt, Skovenes aarlige Tilvæxt betragtet, at der vil blive Mangel paa Trælast til Handelens Fortsættelse, især naar tillige enten alle eller nogle af næstbemeldte Aftagelses-Aarsager ophørte og Kjøbmændene ved en paafølgende Fred ikke vilde befatte sig med sitter umaadelige Udskibninger paa egen Fare. Imidlertid kommer der en utrolig Mængde Trælast aarlig til Christiansand, ikke alene fra Elvene, som ligge begge østenfor Byen, men og endel vestenfra, især fra Høllen. Men som der fra den vestre Kant ingen Elve
