Tilhørere. Om Stolestaders og Pulpiturers Fæste i Christiansand se Reskr. 3die Aug. 1736.
Byen har en Del Haugianere, hvilke her i Almindelighed føre Navn af „de Hellige“, men disse Hellige ere, saavidt jeg ved, alle østenfra ankomne og her bosatte og ingen Indfødte i Byen. De udgjøre snart mere i moralsk end dogmatisk Henseende en Sekt, og hvad mig angaar, da har jeg megen Agtelse for de fleste af dem. Se Fallesens Maanedsskrift. Deres Enthousiasme taber sig mere og mere. Hemmelige religiøse Forsamlinger hører man ikke til, omendskjønt de dog ellers holde sig temmelig nøie tilsammen i deres verdslige Omgjængelse, Handel og Vandel. De bruge Kirken flittig og ere religiøse, skjønt ei i den sværmende Grad, som der fortaltes om dem, da de først bleve bekjendte. Mange andre af Byens Indvaanere have samme Agtelse for dem, som jeg, de ere ikke mere Gjenstand for Spot. Selv Navnet „De Hellige“ bruges mere om dem af Vane end for at spotte dem.
Saa rig og velhavende Byen er, saa fattige ere alle dens offentlige Stiftelser. Fattig kan Kirken især siges at være. Jeg vil først melde noget om dens Inventarium og deraf tage Anledning til at nævne dens Velgjørere, thi offentlig veldædige Indretningers Velgjøreres Navne fortjene at ihukommes af Efter-slægten.
Det bedste Altarklæde af rødt Fløiel med Guldgalloner og den bedste Messehagel af samme Slags med Krucifix paa er foræret af Kommuneraad og Kjøbmand Anders Sørensen Brinch, hvis Navn er syet med Perlestikkerarbeide paa samme, og Konen Elisabeth Bolette Bircherod, Datter af Biskop Bircherod, som efter sin Mands Død skjænkede Kirken ogsaa den Ligvogn, han
