Søn Sigurd med den 5aarige Biadmonio, Datter af Irekongen Myrkjartan Thjalvessøn. Om Magnus’s sidste Tog kan mærkes, at Sigurd erfarer sin Faders Død i Orknøerne (han har altsaa hersket her siden det forrige Tog) og derfra reiser hjem, idet han efterlader „Irekongens“ Datter. – Disse Afvigelser er alle optagne af Snorre, som ellers idethele følger de ældre Kongesagaer.[1]
Den vigtigste Forskjel mellem de to Hovedkilder er, som man ser, at efter den ældre Beretning blev Sigurd ved Slutningen af 1ste Tog (1099) Konge over „alle Øer vestenfor Havet“ (ɔ: Orknøerne og Sudrøerne) og giftes ved samme Leilighed med Skottekongen Melkolms Datter, efter den anden Beretning bliver han strax ved Erobringen (1098) Konge paa Orknøerne og forbliver der til sin Faders Død, idet han ved dennes 1ste Hjemreise (1099) giftes med Irekongen Myrkjartan Thjalvessøns Datter Biadmonio.
2. Disse i det hele samstemmige Kilder er nedskrevne i Tiden 1220–40, er altsaa ialfald 120 Aar senere end de Begivenheder, de skildrer. Det maa dog bemærkes, at Grundtrækkene fandtes optegnede allerede ved 1180 (Thjodrik Munk) og med nogle faa Tillæg ved 1190–1200 (Ágrip). Ogsaa her skilles det tidligere Tog til de skotske Øer og Bretland fra det senere Tog til Irland; Ágrip er desuden Kilde for den Beretning, at Sigurd var gift „nogen Tid“ med Biadmunio, Datter af Overkongen i Irland „Muriartac Condialfa sunr“, men
- ↑ I P. A. Munchs Behandling af disse Tider spiller ogsaa Haandskrifterne Hrokkinskinna og Hryggjarstykki (ɔ: Hulda) en betydelig Rolle; men dem tager jeg ikke Hensyn til, efter at det har vist sig, at de kun er Samlinger fra de ældre Sagaer, se Snorre Sturlassøns Historieskrivning S. 70–72.
