Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, tredie Bind (1882).djvu/6

2

GUSTAV STORM.

1. Sagaernes Beretning om Kong Magnus’s Vesterhavstog er i Korthed denne: Efter Morkinskinna (og Fagrskinna) drog Kong Magnus med en stor Flaade vester over Havet§ først til Orknøerne, hvor han tog Jarlen Erlends Sønner med som Gisler, derpaa til Sudrøerne, som han indtog, og hvor han fangede Lagmann Gudrødssøn, „som styrede Nordrøerne“; derefter erobrede han Man og herjede paa Bretland ved Angleseasund, i hvilket Sammenstød Jarlen Hugo „den prude“ faldt. Paa Hjemveien vandt han ved Traktat med „Skottekongen“ alle Sudrøerne og opholdt sig her Vinteren over, idet han ogsaa underkastede sig Halvøen Cantyre; før Hjemreisen sendte „Skottekongen Melkolm“ sin 5aarige Datter til Magnus; hende giftede han med sin 9aarige Søn Sigurd, som han gjorde til Konge „over alle Øer vestenfor Havet“, idet Orknøjarlerne Haakon og Erling skulde være hans Formyndere. Da han havde været Konge i 9 Aar (ɔ: 1102), drog Magnus anden Gang vest over Havet med en stor Hær, herjede paa Irland, indtog Dublin og opholdt sig Vinteren over i „Kunnactir“ hos Kong „Myrkjartan“; om Sommeren herjer han paa „Uladskir“, og paa Hjemreisen herfra er det, at han overfaldes af Irerne og falder. Hans Mænd drog hjem til Norge og tog Kong Sigurd med sig, som lod efter sig Skottekongens Datter. – Jarlesaga afviger i følgende Punkter: ved Ankomsten til Orknøerne tager Magnus Jarlerne Paal og Erlend tilfange, sender dem over til Norge og sætter sin Søn Sigurd over øerne (ɔ: Orknøerne). Efter Erobringen af Sudrøerne og Fredsslutningen med den skotske Kong „Melkolfr“ nævnes der intet om, at Sigurd blev Konge over disse Øer; derimod siges, at Magnus før sin Afreise gifter sin 9aarige