Lige siden nordiske Historieskrivere begyndte at benytte
fremmede Kilder ved Siden af de hjemlige, har
Magnus Barfods Historie været udsat for at forvanskes,
idet man ikke har formaaet at bringe de forskjelligartede
Beretninger i Overensstemmelse. I ældre Tid
havde man intet sikkert Holdepunkt til at skille ægte
fra uægte, gammelt fra nyt, og i nyere Tid har man
undladt at revidere de fremmede Kilder, medens man i
de indenlandske ikke skarpt nok skilte mellem ældre og
yngre Bestanddele. Navnlig har Magnus’s to Tog til de
skotske Øer og Irland været udsatte for mange Fortolkninger,
idet de har været forøgede til 3 eller endog 4
forskjellige Tog. Medens vore Sagaer enstemmig kun
kjender de to Tog, 1098–99 til de skotske Øer og
1102–3 til Irland, hævdede Torfæus et Tog i 1092,
hvor Magnus sluttede Traktat med den skotske Kong
Malcolm, og et andet i 1093–94 efter Malcolms Død
for at hjælpe en skotsk Kronprætendent. Dette sidste
Tog, som stammer fra skotske Kilder, anerkjendte endnu
P. A. Munch, som dertil henførte Sagaernes Beretning
om, at Magnus fangede den sudrøske Kongesøn Lagmann.
Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, tredie Bind (1882).djvu/5
Denne siden er ikke korrekturlest
MAGNUS BARFODS VESTERHAVSTOG.
AF DR. GUSTAV STORM.
