Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, tredie Bind (1882).djvu/65

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
61
N. WERGELANDS UTRYKTE CHRISTANSSANDS BESKR.


Kirkegaarden er omgivet af et lavt Stengjerde paa de tre Sider, men paa den fjerde tjene Vaaningshuse og Udhuse til Hegn. Sanden ligger her løs, thi der gives ingen Træer uden det berømte Fyrretræ og et Par store Lindetræer, der idetmindste ere jevngamle med Kirken. Over Kirkegaarden er fuld Passage for gaaende.

IV.

– – – Aar 1801 tænkte man paa at sløife Flekkerø Fæstning, hvilket 1804 virkelig blev udført. Men, da Krigen med England 1807 udbrød, fik man Aarsag til at fortryde det, thi da Fæstningen nu var forladt og uvæbnet, og det danske Orlogsskib Prinds Christian laa inde i Christiansands Havn, saa lagde Fienden sig ind i Flekkerø Havn med Linieskibe og mindre Fartøier og ængstede ikke alene Byen, men holdt Farten saaledes i Ave, at ikke en Baad kunde reise fra Østersiden til Vestersiden uden om Odderøen eller sikkert passere Galgebergtangen. Den 11te Septbr. 1807 indløb nemlig det engelske Linieskib „Spencer“ paa 80 Kanoner under Capitaine Stopfords Commando samt en Fregat og en Kutterbrig til Flekkerø. De bemægtigede sig strax det ubesatte, men ei demolerede Kastel og landede med nogle Tropper paa Fastlandskysten ligeoverfor Kastellet, men ved Synet af en Piquet-Vagt fra Christiansand trak de sig igjen tilbage. Den 12te om Aftenen landede igjen 200 Mand, bedækket af Orlogsskibets Kanoner, som fyrede efter vor Piquet-Vagt, dog uden Virkning, hvorpaa de atter trak sig tilbage. Ved denne Leilighed lyste en af det gamle Norges Bauner for første Gang efter næsten et halvt Sekel i Nærheden af Flekkerø. Den 14de