kom et Brev fra Stopford til Stiftamtmanden, hvori han forsikrede, at han ei vilde fornærme nogen By eller Bopæl paa Kysten, og at de flygtende Kystboere kunde frit vende tilbage. De Engelskes virkelige Daad var imidlertid aldeles stridende mod Indholden af denne Skrivelse, thi at de udøvede Voldsomheder, ja endog nedrige Grusomheder, vil man se af Bladet Bellona, som paa samme Tid udkom i Christiansand. Den 15de nærmede de sig med Barkasser et af vore Flaadebatterier, paa dets Overførelse fra Byens østre Havn omkring Odderøen til Byens vestre Havn, men en af disse Barkasser blev ved Batteriets første Skud gjennemboret, og Fienden turde intet videre foretage, thi Vinden tillod ei de fiendtlige Skibe selv at røre sig. Siden forsøgte ligeledes endel bevæbnede Barkasser at hindre nogle smaa Kjøbmandsskibe at løbe ind i Østerhavnen; Christiansholms og Østersidens Batterier holdt dem dog i saadan Afstand, at Fartøierne bleve reddede.
Den 18de Sept. om Aftenen saaes Flekkerø Kastel i Brand, og under Branden hørtes adskillige Explosioner. Officers-Værelserne og Træverket blev et Offer for Luerne, men de nordlige Krudkjeldere havde de lagte Miner været for svage til at sprænge; de fandtes i Behold. Blandt Ruinerne fandtes 3 knuste Englændere. Ved Udseilingen skal Stopford have sendt en Baad med to Lanterner tilbage til Kastellet for desto sikrere at se sin Plan fuldbyrdet, af hvis Mandskab disse tre uden Tvivl maa have vovet sig for langt frem i det Øieblik, en af Explosionerne foregik. Efter denne Daad forlod Fienden Flekkerø.
