Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, tredie Bind (1882).djvu/45

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
41
EN KIRKELIG ALLEGORI OG EN NORDISK MYTHE.

til forbillede på udsmykningen i hans senere hjem, så er spiren lagt til den nordiske mythe, hvis denne udsmykning imponerer folk og vækker interesse for æmnet.


Af afgjørende betydning vilde det være, hvis det kunde påvises, at en billedlig fremstilling af allegorien om Kristus og Sathanas fandtes i Irland før år 1000. I de almindelig tilgjængelige arbejder og billedværker over irsk kunst findes den, sa vidt vides, ikke. I træarbejde, hvor det vilde være af størst værdi at finde den, kan man på grund af materialets skrøbelighed neppe vente at finde den bevaret.

Lokale undersøgelser kunne dog måske med tiden give lys i sagen, og det kan antydes, hvor i Irland sådanne undersøgelser måtte drives, hvis man vilde søge spor af originalen til billederne i Hjardarholt. Vi kunne nemlig med nogen sandsynlighed angive, hvor Olaf Pá var, og hvor Myrkjartan boede.

Myrkjartan er åbenbart det ikke sjældent forekommende irske navn Murchertach. På denne tid, hvorom her er tale, nævne de irske krøniker to konger af dette navn. I de såkaldte Annales quatuor magistrorum nævnes ved år 965 (og ved år 967) et krigstog, som foretoges af „Murchertach Finn’s søn“ med sine Leinsterfolk.[1] En anden Murchertach nævnes ved år 968: „Vastatio Lugmadiæ et Drominesclaniæ per Murchertachum filium Donaldi regis Hiberniæ regem Alichiæ“.[2]

  1. Den irske text af disse annaler er tilligemed en latinsk oversættelse udgiven i Tom. III af O’Connors: Rerum Hibernicarum scriptores.
  2. Dette er O’Connors latinske text. Beliggenheden af de to førstnævnte steder har forf. ikke kunnet finde. I den irske text hedde de