Alichia var en borg eller et kastel i Ulster lidt nord for det nuværende Londonderry, som var sædet for nogle småkonger, der, som det synes, undertiden bare navnet Murchertach (således en M., Njalls søn, ved år 875).
Nu angiver Laxdølasagaen rigtignok Dublin som Myrkjartans kongesæde. Men dels findes der her ingen konge ved denne tid, hvis navn kunde passe, dels – og dette er det afgjørende – kommer sagaen her i modsigelse med sig selv. Dens beretning om Olaf Pás ankomst til Irland går nemlig ud på følgende: O. sejler ud fra Norge, omtumles meget pä det åbne hav, sér endelig land. Dette land er netop Irland. Kongen, som just er på gjæsteri der i nærheden, hentes; han anerkjender O. og indbyder ham til sit hof; de skaffe sig heste og ride til Dublin. – Den egn af Irland, hvor den må være landet, der er sejlet fra Norge uden at have set andet land, kan kun være Irlands allernordligste kyst. Men deromkring kan en datidens konge af Dublin ikke være på gjæsteri. Heller ikke kunde kongen med sine gjæster ride derfra til Dublin, da hele det mellemliggende land stod under andre høvdinger, ja selv om han kunde for den årsags skyld, så var Sejlads langt naturligere, især da O. havde sit skib liggende ved stranden. – Dublin er altsaa ved en fejltagelse kommen ind i fortællingen; kongens bolig ligger umiddelbart i nærheden af det sted, hvor O. er landet. Og dette sted er efter sagaens egne rette forståelse Irlands nordlige kyst, altså netop, hvor Alichia lå. Sa-
Lughmaid og Dromaineseclainn. Suhm, der har fået denne Marcertach, Donalds søn, med i sin Historie af Danmark, III, p. 102, kalder dem: klostrene Loigmag og Druin inescluinn. Om Alichia (= Aileach) gives oplysninger i D’Altons History of Ireland, 2det bind, s. 134.
