Endelig: den, der læser Brages citater, vil neppe tro, at så kunstige strofer ere blevne digtede i sa fjern en fortid, som Brage ansættes til (i begyndelsen af det 9de årh.).
Efter alt dette tro vi ikke at begå noget stort vovestykke ved et antage at ligesom billederne i Hjardarholt ere kilden til Ulfs Húsdrápa, så ere de (eller Húsdrápa) også kilden til alle de øvrige skaldecitater. Først således kan disses store overensstemmelse forklares tilfredsstillende. Indtil det med andre data end Brages (og Ølvirs) tvivlsomme authenti bliver godtgjort, at mythen er ældre i Norden end Ulf Uggason, holde vi på denne antagelse som den rimeligste.[1]
Sådanne data findes ikke.
Hvad fortællingen i den yngre Edda (Gylfaginning) angår, så er der intet, der taler for, at den hviler på andre eller ældre kilder end skaldene. Tvertimod må man med Finn Magnussen[2] antage, at dens forfatter har haft Húsdrápa til kilde. Alle de enkelte træk ere overensstemmende.
Endelig er der episoden i Hymiskvida. Men om den antager så vel dr. Rosenberg[3] som dr. Jessen,[4] altså
- ↑ Efter fuldførelsen af nærværende af handling kom forf. til at læse Edzhardis „Beiträge sur Geschichte der Eddalieder“ (i Germania, Jahrg. XXIII). Her kommer E. til det resultat (p. 434), at alle stroferne om vor mythe i Skáldskaparmál høre til Húsdrádpa.
- ↑ Bidrag til nordisk arkæologi, s. 34. Edzhardi (l. c. p. 425) er af samme mening.
- ↑ „Nordboernes åndsliv“, 1ste bind, s. 187, støttet på grunde, der ere hentede fra indbyrdes sammenligning mellem Hymiskvida og den prosaiske fortælling. Disse grunde svækkes ikke ved at begge disse kilder flyttes længere ned i tiden, end dr. Rosenberg (s. 188) vil.
- ↑ mundtlig ytring til forf.
