Denne siden er ikke korrekturlest
24
K. G. BRØNDSTED.
pave i Rom 590–604, en mand, der såvel ved sin praktiske virksomhed som ved sine skrifter har virket mægtigt på hele den vestlige kristenheds tro og tænkemåde, sa at han undertiden er bleven kaldet den sidste kirkefader.
Hos ham læses:[1]
„Hvo er uvidende om, at på angelen er det madingen, der vises; bråden der skjules? Madingen lokker jo, for at bråden skal stikke. – Da således Vor Herre kom for at gjenløse menneskeslægten, gjorde han af sig selv ret ligesom en engel til djævelens undergang. Han iklædte sig nemlig legemet, forat denne Behemoth[2] kunde attrå hans (Kristi) kjøds død, som en bid for ham selv. Fordi han med urette attråede denne død[3] i Kristi person,
- ↑ Expositio moralis in Iobum, lib. XXXIII, cap. 7 (til Jobs 40de kap.) (i Sancti Gregorii Magni opera, Parisiis 1640, T. II, p. 858): Qvis nesciat, qvod in hamo esca ostenditur, aculeus ocoultatur? Esca enim provocat, ut aculeus pungat. Dominus itaqve noster ad humani generis redemptionem veniens, velut qvendam de se in necem diaboli hamum fecit. Assumpsit enim corpus, ut in eo Behemoth iste qvasi escam suam mortem carnis appeteret. Qvam mordendum [Quam mortem dum?] in in illo injuste appetit, nos, qvos qvasi juste tenebat, amisit. In hamo ergo ejus incarnationis captus est, qvia dum in illo appetit escam corporis, transfixus est aculeo divinitatis. Ibi qvippe inerat humanitas, qvæ ad se devoratorem duceret, ibi divinitas, qvæ perforaret, ibi aperta infirmitas, qvæ provocaret, ibi occulta virtus, que raptoris faucem transfigeret. In hamo igitur captus est, qvia inde interiit, unde devoravit. Tamen non timuit, cum in illo qvasi escam propriam mortem carnis esuriret.
- ↑ Behemoth (sandsynligvis et ægyptisk ord) betegner hos Hebræerne rimeligvis flodhesten (Job 40, 15; Esajas 30, 6 – hos Esajas synes det at bruges som symbol på Ægypten), men i Gregors mund er det neppe andet end et klingende navn (et slags skjældsord) på djævelen.
- ↑ Oversættelsen af dette sted er efter ovenstående konjektur.
