gnostiske filosofi, som dengang endnu dreves ved højskolerne i Alexandria.
Han skriver:[1]
„Derfor blev guddommeligheden hyllet i kjødet – – – forat han [Sathanas] ikke skulde ræddes for at nærme sig den overlegne kraft, men regne det, han sa, for at være mere tiltrækkende end skræmmende.“
Allegorien er her mere antydet end udført. Men i kap. 24 siger han:[2]
„Forat den erstatning, han [Sathanas] attråede istedenfor os [ɔ: Kristus, der hengav sig i døden istedenfor menneskene], kunde blive ham let at gribe, blev guddommeligheden skjult i et dække af vor natur, forat – ligesom det går med lystne fiske – guddomskrogen kunde blive snappet tilligemed kjødets mading.“
I kap. 26 (atter blot antydet):[3]
„Thi han bedrages selv ved, at det (kun) er mennesket, der stilles ham for øje.“
Billedet gjenoptoges af den store Gregorius I,
- ↑ λόγος κατηχητικὸς ὁ μέγας (Oratio catechetica) c. 23: Διὰ τοῦτο περικεκεάλυπται τῇ σαρκὶ ἡ θεότης – – – μὴ πτοηθείη τὸν προσεγγισμὸν τῆς ὑπερεχούσης δυνάμεως, καὶ – – – ἐπιθυμητὸν μᾶλλον ἢ φοβερὸν τὸ φανὲν νομισῃ.
- ↑ ὡς ἂν εὒληπτον γένοιτο τῷ ἐπιζητοῦντι ὑπὲρ ἡμῶν τὸ ἀντάλλαγμα, τῷ προκαλύμματι τῆς φυσεως ἡμῶν ἐνεκρύφθη τὸ θεῖον, ἳνα κατὰ τοῖς λίχνοις (τοὺς λίχνους?) τῶν ἰχθύων τῷ δελέατι τής σαρκὸς συναποσπασθῇ τὸ ἂγκιστρον τῆς θεότητος.
- ↑ Ἀπατᾶται γὰρ αὐτὸς τῷ τοῦ ἀνθρώπου προβλήματι.
