forrige Principalers Tarv, skrev til Lübeck den 23de Marts 1766, at han havde forestillet Sagen om de ikke betalte Kirkepenge for de contoirske Borgere for at bringe dem paa bedre Tanker, men forgjeves. De paastaa, at om end Lübeckerne ikke mere have flere Stuer, saa bestaa fremdeles deres Privilegier, der enten maa tages tilbage af Kongen eller paa en solenn Maade gives denne tilbage. Indtil videre maa derfor Bergefarer-Collegiet have fuld Ret til at bruge sine Privilegier, og det maa tillige opfylde alle sine Forpligtelser med Hensyn til Kirken og det kirkelige Væsen. Hertil svarede Mohn, at Kirken nu var overdraget til Kongen, men de contoirske Borgere bemærkede, at da Lübeckerne havde Patronatet i Fællesskab med Societetet i Bremen, var det ikke nok, at overdragelsen skede af Lübeck alene, den maatte ske „mit solenner Feyerlichkeit und in bundigster Form“, og der var fra Kjøbenhavn ingen Melding i denne Sag indløben. Mohn havde forhandlet med Borgerne „bisweilen in Gelaszenheit freundschaftlich, bisweilen auch in aüsserster Hitzigkeit“. Han har desværre ved denne Affaire ikke kunnet undgaa at paadrage sig „viele Feindschaft unter hiesigen contoirischen Bürgern und Einwohnern“. Særlig nævner han Hans J. Jordan[1] som „einer mit von denen Bürgern, welcher hauptsächlich denen andern contoirischen Mitbürgern allerhand denen Lübeckischen zum Nachtheil gereichenden Projecten inspiriret, da ich ihm doch viel ein besseres zugetrauet hätte.“ Mohn tilraader imidlertid, at man ikke skal undslaa sig ved at betale sin „Kirchen-
- ↑ Hans Joachim Jordan, født i Wismar 1707, var Kjøbmand i Bredsgaarden og døde 1777. Se W. (Brandt), Stamtavle over Legatfamilien Meyer m. fl. Bergen 1871. 4. S. 26.
