geld“ indtil nærværende Tid, da der dog i lang Tid ingen Reparation er skeet paa Kirke og Prestegaarde, skjønt den var høist fornøden. Hvad Kaufmanns-Haus angaar, da gaar der et Rygte om, at de contoirske Borgere have til Hensigt uden videre at sætte sig i Besiddelse deraf. Derom skulde ogsaa et Skrift være forfattet. De Contoirske paastaa, „dass die Lübecker ehemalig sollten viel Geld vom Armenhause oder der Kirche aus Bergen gezogen haben“, og at alle contoirske Borgere vare tilsinds at underskrive en saadan Erklæring
Den 24de Septbr. 1766 udgik i Lübeck et „decretum in senatu“, der paalagde Commissarierne „in Bergensibus“ at forebringe Borgerskabet Spørgsmaalet om Kirkens Afstaaelse, saasom Bergefarer-Collegiet ikke formaaede at soutenere Reparationen, Kirkebetjentenes Underholdning o. s. v. Et „votum civicum des bürgerlichen Collegii“ fattedes den 8de Novbr. 1766 saaledes: „Wenn hei die Uebertragung der Kirche und des Armenhauses in Bergen an S. K. Dän. Majestät die damit verknüpften Privilegia nicht zu conserviren sein durften: dass man auf die Erhaltung dieser liegenden Grunde bedacht sey, nnd bei der Stadt Cassa um einen Vorschusz antragen möchte. Doch mussten alsdann sämmtliche Commercirende in Ansehung des dortigen Handels einerlei Rechte geniessen.“
Afstaaelsen af Kirken og Fattighuset fandt derefter Sted, og om Privilegiernes Fornyelse, der ellers maatte have været ansøgt just nu, da Frederik V. var død 1766, blev ikke Tale. Omsider solgtes ogsaa Kjøbmandsstuen 1777. Hermed ophørte den sidste Rest af Contoiret. Indtil den Tid synes Bergefarerne i Lübeck endnu at have nydt nogle af sine gamle, ovenfor omtalte Forret-
