Grønlandsfarere efter kgl. Befaling opbragte til Norge. Hamburgerne fik omsider 1692 formelig Fornyelse af sine Privilegier, men Handelen svarede liden Regning for dem, og man stod sig bedre paa at drive den gjennem norske Factorer.
Den store Ildebrand i 1702 blev som bekjendt skjæbnesvanger.[1] Nu opgav mange Besiddere af Hamburger- og Lübecker-Stuer disse sin Eiendom, medens Bremerne vare ivrigere for Gjenopbyggelsen. Hamburgerne og Lübeckerne lode nemlig Borgerne faa Lov til at bygge paa visse Vilkaar. Nogle Gaarde gik ganske ind. Wortmann angiver, at der i 1719 endnu gaves 24 bremiske, 2 hamburgske og 2 lübeckske Stuer, tilsammen 28, hvilket Antal stemmer med en Angivelse fra 1717.[2] Derimod angiver samme Forfatter, at i 1750 fandtes der 16 bremiske, 1 hamburgsk og 1 lübecksk Stue, medens 42 tilhørte Borgere i Bergen.
Frederik den fjerde havde 1700 givet Contoiret midlertidig og 1707 formelig Bekræftelse paa Privilegierne. Nogle Aar senere førtes der en heftig Strid mellem Contoiret og Borgerskabet især om Handelen paa Sølenene hvor Contoiret skulde have 25,000 Rdl. tilgode, samt om Liggedagene m. V. En Dom var gaaet Tydskerne imod,
- ↑ Vicestatholder Fr. v. Gabels Memorialer til Kongen om denne Brand m. M. (Chr. Langes Norske Tidsskrift for Videnskab og Literatur, II, S. 102 flg.) indeholder adskilligt af Interesse. Mærkeligt er det, at Almuen synes at have holdt meget af det tydske Contoir. Alle Folk raabte: „Ak kunde Kantoret blive reddet, saa kunde vi vente Hjelp, det har altid hjulpet os paa Fod igjen; vi haabe, det gjør saa endnu, om det maa vedblive for de forbandede Folk, som vil have det bort.“
- ↑ Y. Nielsen, Bergen, S. 399. Her angives dog kun 1 Hamburgerstue, men 25 bremiske.
