Frederik III. var ingen Ven af Hamburg og vedblev
som Faderen af al Magt at begunstige Glückstadt, hvor
han vilde skabe en stor Stapelplads, ja han vilde endog
hindre, at Varer fra Jylland, Norge og Island førtes
directe til Hamburg. Da dette for Norges Vedkommende
stred mod Contoirets Rettigheder, sendte Hamburgerne
i 1663 Deputerede til Kjøbenhavn, men nu forlangte
Kongen Arvehylding af deres Stad, som formentlig holstensk
By, og Hamburgerne havde derhos i Hans Schack
en personlig Fiende ved Hoffet. Den danske Regjering
negtede derhos atter at erkjende noget hanseatisk Forbund
og vilde kun tilstaa Privilegier til hver enkelt af
de tre Stæder for sig. Uagtet Stæderne havde forbundet
sig til at staa enige sammen, fandt nu Bremen sin
Fordel ved at gaa sin egen Vei, og denne Stad fik ogsaa
(23de Septbr. 1663) sine Privilegier bekræftede, men
rigtignok med betydelige Indskrænkninger. Handelen i
Bergens Stift blev udtrykkelig Bergens Borgere forbeholdt,
ligesom ogsaa Borgerne skulde have 14 Dages
Forkjøbsret fremfor Contoiret til Varer, som ankom med
fremmede Skibe, og 6 Dages Forkjøbsret til saadanne,
der ankom med indenlandske eller danske Skibe. Ende-
lig skulde Bremernes Privilegier aldrig præjudicere Bergens
og Glückstadts. Hamburgerne forsøgte forgjeves
ved Henvendelse til den tydske Keiser at opnaa bedre
Rettigheder, og i Lübeck var man meget misfornøiet.
Danmarks Forbund med Holland efter det bekjendte Slag paa Bergens Vaag 1665 blev yderligere til Skade for Hanseaterne, der nu vare Hollænderne ganske underlegne. Mangel paa Enighed mellem stæderne virkede fremdeles skadeligt for Contoiret, og i Hamburg kom hertil ogsaa de bekjendte Rivninger mellem Byens Øv-
