thi disse Tydskere havde, medens Forbudet mod Forbindelsen med Hamburg stod ved Magt, knyttet Forbindelser med Frisland og Holland. Hollænderne fandt herved Anledning til at optage sin gamle, men en Tid lang afbrudte Seilads paa Bergen, de fik en fordelagtig Handelstractat med Danmark 1647, og der opstod en betydelig Factor- eller Commissions-Handel, hvorved de tydske Borgere i Bergen havde store Fordele, idet de sparede de Udgifter, som det kostede Hanseaterne at holde Contoiret vedlige. Overgang til norsk Borgerskab maatte saaledes blive fristende.
Under saadanne Omstændigheder maatte Contoiret føle sig haardt trykket og henvendte sig derfor til Directoriet i Lübeck med sine Klager. Disse gik især ud paa, at Contoiret tog Skade ved, at de omtalte som Borgere i Bergen bosatte Tydskere, selv naar de forskrev Varer fra Hansestæderne, ikke tog dem hos disses Bergefarere, men derimod hos Handlende i disse Stæder, der stode udenfor hint Collegium. De tre Stæder, Lübeck, Hamburg og Bremen, toge da den Bestemmelse, at kun deres Bergefarer-Collegier skulde befatte sig med Handel paa Bergen.[1] Men den Tid var forbi, da saadanne Indskrænkninger bleve respecterede. De udenfor Bergefarer-Collegierne staaende Hanseaterborgere følte sig fornærmede, og Bergens og Throndhjems Borgere ligesaa. De henvendte sig til Regjeringen, som derved yderligere blev de Fremmede ugunstig.
- ↑ Wortmann bemærker her, at man ved den Tid nærede feilagtige Formeninger om Commissions-Handel, „indem man allgemein in den Wahn stand, dass durch denselben den Fremden ein Nutzen zugewendet vurde, auf den der Bürger daa nähere Anrecht hätte, und der durch den geringen Factoren-Lohn nicht wieder gut gemacht wäre.“
