sine Husbønder og Tjenere tage Borgerskab i denne By, men dette var en saare farlig Sag, thi adskillige af disse nye Borgere saa sin Fordel i at svige sine Principaler, skaffe sig selv Kunder og vende sit Fædreland Ryggen. Vistnok udsonedes Hamburgerne i Juli 1621 med Kongen ved Forliget i Steinburg, men efter nogle Aars Forløb (ved 1630) indtraadte atter et uvanligt Forhold mellem Kongen og Hamburg, der varede i en længere Aarrække. Saavel i Hertugdømmerne som i Danmark og Norge lede Hamburgerne herved store Tab.
I 13–14 Aar var Hamburgs Handel paa Bergen saagodtsom afbrudt. Wortmann har her kunnet benytte Optegnelser af en Hamburger i Bergen, Otto Völckers, der havde været Husbonde for en Stue og derpaa blev Eier af en saadan og Oldermand paa Bryggen, indtil han omsider 1650 vendte tilbage til sin Hjemstad. Disse Völckers’s Optegnelser fortjene at anføres. Den største Del af de Hamburgske Bergefarere, fortæller han, mistede ikke alene sin Handel, men endog sin Formue. For dog om muligt at redde noget forlode de Hamburg og flyttede til Glückstadt eller Bergen og toge Borgerskab der som danske Undersaatter. Kongen havde nemlig ei alene forbudt alle sine Undersaatter al Handel med Hamburg, men ogsaa forbudt Alle og Enhver at betale sin Gjeld til Hamburgerne og paalagt sine Lensmænd og Fogder at lægge Beslag paa deres Fordringer. Slotshøvedsmanden i Bergen, Jens Juel, skulde paase Overholdelsen heraf. Den 30te Mai 1630 foretoges nu Undersøgelse paa alle Hamburger-Stuer, alle Varer opskreves, og alle Bøger forsegledes, de første bortførtes, og de sidste sendtes til Slottet. Stuerne lukkedes, og Handelen ophørte. I Holsten og Danmark frigaves vist-
