Foruden med Island har en Didrik Pining ogsaa og
det samtidig været forlenet med Vardøhus. Naar han
har modtaget dette Slot, af hvis Befalingsmænd han,
saavidt jeg ved, er den eneste i hele Aarhundredet, hvis
Navn kjendes, skal jeg ikke kunne sige, men 1490 forekommer
han i denne Egenskab.[1] Dette staar i god Samklang
med de Beretninger, som haves om, at han har
beseilet Polarhavene og navnlig bevæget sig i de grønlandske
Farvande, men disse Beretninger ere rigtignok
saa dunkle, at man ikke med sikkerhed kan dømme
enten om Hensigten med hans Bedrifter i hine Egne
eller om den egentlige Beskaffenhed deraf. Han skal,
heder det i en gammel islandsk Optegnelse, der siden
er gaaet over i et berømt engelsk Verk, i Forening med
sin tidligere nævnte Ledsager Pothorst have „drevet
Handel paa Grønland“, hvad der dog maa forekomme
baade gaadefuldt og usandsynligt.[2]
Man kunde forresten paa Didrik Pining som desværre paa altfor mange af den Tids endog mere fremtrædende Personligheder fristes til at anvende, hvad der staar paa Kaspar Hausers Grav: Ignota nativitas, occulta mors. Thi ligesaalidt som vi kjende hans Fødselsaar og Hjemstavn, ligesaalidt kjende vi Tiden for hans Udgang af Livet eller de nærmere Omstændigheder ved denne. Kun findes der hos to Forfattere fra det følgende Aarhundrede, Olaus Magnus og Paulus Elias (i den „Skibyske Krønike“), nogle dunkle Beretninger, der tyde
- ↑ Lovsaml. for Island ved Stephensen og Sigurdsson, I, S. 41. Espolins Árbaekr, II, 114.
- ↑ Purchas, Pilgrim, London 1625, fol., III, 520. Grønlands historiske Mindesmærker, III, S. 479–480).
ráda af þeim dómi, sem kallaður er Pinings dómur.“ Ritgjörd Jóns Gizurasonar i Safn til Sögu Islands, I, S. 660.
