Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, tredie Bind (1882).djvu/25

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
EN KIRKELIG ALLEGORI OG EN NORDISK MYTHE.
AF K. G. BRØNDSTED.

Fra omkring år 400 træffe vi hos de kirkelige forfattere et mærkeligt billede brugt om kampen mellem Kristus og djævelen: Kristus allegoriseres som en fisker, der med en medekrog drager helvedes drage op af dybet.

Tyrannius Rufinus, kirkefaderen Hieronymus’ samtidige, der var presbyter i Aqvileja og døde omtrent i året 410, har allerede billedet fuldt udformet i sin „Fortolkning til det apostolske symbol“, et værk, der nød stor anseelse og udøvede betydelig indflydelse på de følgende tiders opfattelse af trosdogmerne. Rufinus siger heri følgende:[1]

  1. Texten, der forøvrigt ikke er god i textkritisk henseende, men dog ingenlunde lader tvivl tilbage om hovedmeningen, findes – med anførelse af de forskjellige læsemader – i Vallarsios udgave af Tyrannius Rufinus, Verona 1795, i cap. 16 af Commentarius in symbolum Apostolorum (p. 79): Nam sacramentum illud susceptæ carnis, qvod supra exposuimus, hanc habet causam, ut divina filii Dei virtus velut hamus qvidam, habitu humanæ carnis obtectus, – – – principem mundi invitare possit ad agonem: cui ipse carnem suam velut escam tradens, hamo eum divinitas intrinsecus teneret insertum (anden læsemåde: tradidit, ut hamo eum divinitatis teneret), ex profusione (s. l. et effusione) immaculati sangvinis. Solus enim qvi peccati (s. l. sangvinis, qvi – – – – – peccati) maculam nescit, omnium peccata delevit (s. l. deleret). Sicut ergo hamum esca contec-