etsteds ved Norges Kyst, uvist hvor. Han er det eneste Medlem af den oldenburgske Fyrsteæt, der er død i Norge. Hanseaternes Følelser ved hans Bortgang have faaet et kraftigt Udtryk i disse Ord hos en Krønikeskriver: „Han døde i Norge, og en skare af Djævle førte ham i Triumph til Helvede“.[1]
Omtrent samtidig borttog Didrik Pining bl. a. under den engelske Kyst eller, som det ogsaa blev sagt, ved Bretagne og i den spanske Sø tre spanske eller portugisiske Skibe og bragte dem til Kongen i Kjøbenhavn. Hans egen Kravel kom uden Master ind til Stör i Elbmundingen. Hanseaterne lode fra Prædikestolene oplæse et Forbud mod, at nogen fra deres Stæder maatte kjøbe af Pinings Kapergods, og der opstod selvfølgelig en Mængde Klager og Reclamationer. Navnlig satte Danzigerne sig i Bevægelse for at hindre fortsatte Røverier.[2] Den ovenfor nævnte Zander Hoboden døde imidlertid 1485, idet han, som det heder, var en altfor dristig Seiler og af den Grund forliste.[3] I Aaret 1487 indløb der ved Hansedagen i Lübeck stærke Klager ogsaa fra Contoiret i Bergen over den Skade, som dette havde lidt ved Junker Jacobs Bedrifter. Man vilde gjerne have Erstatning for sit Tab, „men da Junkeren var død, formodedes, at Kongen af Danmark intet Ansvar vilde paatage sig.“[4]
- ↑ Eadem aestate in partibus Norvegiæ obiit, cujus animam multitudo inferorum ad barathra ovando perduxit. Chronicon Sclavicum, quod vulgo dicitur parochi Suselensis, hg. v. E. A. Th. Laspeyres, Lübeok 1865, p. 363. (Scr. rer. Pruss. IV, 674).
- ↑ Scr. rer. Pruss., IV, 752. (Caspar Weinreichs Danziger-Krønike).
- ↑ Alb. Crantz. l. c.
- ↑ Dipl. Norv. V, S. 671.
