Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, tredie Bind (1882).djvu/247

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Pengesummer for at frafalde sine Fordringer. Fra Grev Gerhard, der siden, da Christiern I. var en slet Betaler voldte Kongen stort Bryderi som paatrængende Creditor, nedstammede de følgende oldenborgske Grever, hvis ægte Stamme uddøde i det syttende Aarhundrede. Hans Liv blev rigt paa mange eventyrlige Hændelser, og han døde, efter at have besøgt Skotland og tjent Carl den dristige af Burgund og Henrik VII. af England, omsider 1499 i et spansk Kloster.[1] Grev Moritz, der oprindelig synes at have været bestemt til Prælat, da han studerede i Rostock,[2] men senere havde faaet Delmenhorst paa sin Part, døde 1464 og efterlod af sit Ægteskab med Catharina af Hoya en Søn Jacob (født 1463) og et Par Døtre. Junker Jacob kom for det første under onkelen Gerhards Formynderskab, men denne kunde neppe værge sine egne Lande, end mindre Brodersønnens. I Aaret 1483 erobrede nemlig Biskop Henrik af Munster (1466–1496, født Greve af Schwartzburg og forøvrigt allerede 1463 Erkebiskop eller Administrator af Bremen, hvilket Stift han beholdt ogsaa efter at have faaet Münsters) det befæstede Delmenhorst med Distrikt, hvorfra Junker Jacob maatte flygte, og som siden i lang Tid forblev under Münster. Stæderne Lübeck, Hamburg og Buxtehude havde været Biskopens Forbundne.[3]

Den saaledes fordrevne Jacob skal nu have begivet sig til sit Sødskendebarn Hans, der just ved denne Tid var bleven Danmarks og Norges Konge, og have klaget

  1. Nogle Notitser herom findes bl. a. i Accounts of the High Treasurers of Scotland, ed. by Th. Dickson, Edinburgh 1877, 8. p. LXXVI–VII.
  2. O. Krabbe, Die Universität Rostock, I, S. 135.
  3. G. A. v. Halem, Geschichte des Herzogthums Oldenburg, I, Oldenb. 1794, s. 378 fgg.