efter sit Ønske. Ved et Raadsmøde i Bergen i Eftersommeren 1481 blev saaledes Thorleif Bjørnssøn udnævnt til Hirdstjore over den hele Ø. Om Didrik Pining heder det i Forleningsbrevet,[1] at han var „faret ud af Island“, men om det var Meningen at afsætte ham, eller om han selv havde opgivet Lenet, siges ikke, men det første er vistnok ikke usandsynligt, netop fordi Didrik siden, efterat Kong Hans var bleven Herre, igjen kom tilbage som Islands Høvding.
Hvor Didrik i denne Tid har opholdt sig, er ubekjendt, men det er sandsynligt, at han væsentlig har drevet paa Fribytteri mod Englænderne. Disse skulle samtidig ogsaa selv have gjort de nordlige Farvande usikre ved lignende Bedrifter, og Kong Hans derfor, ligesom tidligere hans Fader, have benyttet Pining imod dem,[2] uden at man dog med Vished kan bestemme det. Aar, i hvilket Kongen har aabnet denne Kaperkrig. Denne kom imidlertid for en Tid ogsaa til at gaa ud over flere af Hansestædernes Skibe og Kjøbmænd, og Pining fik i den Anledning en meget fornem Krigskammerat i en af sin Konges nærmeste Frænder.
Kong Christiern I. havde som bekjendt to Brødre, Greverne Gerhard og Moritz af Oldenburg. Da han selv kaldtes til Danmarks Throne, overlod han disse sit fædrene Grevskab og maatte ogsaa senere gjøre dem store Indrømmelser, idet de erklæredes for ligesaa berettigede som Kongen selv til at arve Morbroderen, Hertug Adolf, og altsaa maatte affindes med betydelige
