Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, tredie Bind (1882).djvu/243

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
DIDRIK PINING.
AF
DR. LUDVIG DAAE.


Det Navn, der danner Overskriften til den følgende Meddelelse, er ei alene ubetinget nyt for Læsere i Almindelighed, men vistnok ukjendt selv for de fleste Historikere, der ikke have givet sig af med det femtende Aarhundredes Enkeltheder. For dem, der have fordybet sig i disse, har det ikke kunnet forblive ubemærket, men hidtil har dog Ingen i den Grad fæstet sig derved, at han har forsøgt at samle de spredte Notitser til et Hele. Naar jeg nu her vover dette Forsøg, maa jeg vistnok bekjende, at Didrik Pinings Billede ingenlunde bliver hverken meget klart eller fyldigt, men tør ligefuldt paastaa, at denne Mand, over hvis Liv der falder saa mange, om end altfor flygtige, ja stundom halvt mystiske Streiflys fra norske, danske, svenske, islandske og tydske Kilder, maa have hørt til sin Tids mærkeligere Personer. Jeg kunde have Lyst til at sammenligne ham med Otte Stissøn, Christopher Throndssøn eller Magnus Heinessøn, men dog med det Forbehold, at Didrik visselig har spillet en meget større Rolle i det femtende Aarhundrede, end Magnus Heinessøn i det