over til Kristendommen. Jeg anser dette sidste for det sandsynligste, og det af den Grund, at Billedet er saa besynderligt, saa longe petitum, saa originalt, at det ikke synes ret antageligt, at det skulde kunne dannes baade inden Synagogen og Kirken uafhængigt af hinanden. Og jeg antager, at det er Billedet af Fangsten af Leviathan, der har skabt det andet Billede, under hvilket man ogsaa finder det kristelige Centraldogme symboliseret, nemlig Musefælden.
Jeg tror saaledes at have paavist:
1. At den jordomslyngende Drage (Leviathan + Sammael + Okeanos) som Sindbilledet paa det onde Princip efter en lang mythologisk Proces endelig har faaet sin sidste Udbildning blandt de ophitiske Gnostikere og fra Gnostikerne er vandret over i den almindelige Folketro.
2. At Forestillingen om Jagten paa Leviathan som Udtryk for den Messianske Tids Seier over de onde Magter foreligger uddannet blandt de Babyloniske Thalmudister.
3. At det først er efter, at denne Proces er færdig, at samme Forestilling dukker op hos en af Kirkefædrene i Østen for at gjøre sin Runde i hele den kristne Verden, samt at det er sandsynligt, at Billedet af Fangsten af Leviathan er ad levende Vei overført fra den rabbinske Jødedom til Kristendommen.
