Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, tredie Bind (1882).djvu/240

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

fuldstændig, at den ligger og bider sig i sin Hale, og at den betragtes som en ond Magt.

Første Gang, Leviathan omtales, indledes Beskrivelsen af samme med disse Ord: Kan du drage Leviathan med en Krog eller dens Tunge med en Snor, som du lader synke ned? Kan du sætte en Krog i dens Næse eller bore dens Kindben igjennem med en Pren? (Hjob 40, 20–21). Saaledes er Tanken om at fange Leviathan allerede reist første Gang, den omtales, paa samme Tid som det at fange den er tænkt som en Umulighed, som en Gjerning, der spotter ethvert Forsøg. Efter at Leviathan i Propheternes Billedsprog er bleven Betegnelsen for Israels Fiender, specielt Ægypten, faar da Udtrykket at „saare Dragen“ (Jes. 51, 9) Betydningen af at tilføie Israels Fiender Nederlag, ligesom ogsaa Straffedommen over Ægypten mere end en Gang betegnes under Billedet af at ihjelslaa Dragen i Havet eller at fange Dragen. Saaledes heder det hos Jesaias (29,1): „Paa samme Dag skal Herren ... ihjelslaa Dragen, som er i Havet“. Ligesaa heder det hos Ezekiel (29,3–4): „Se, jeg kommer over dig, Pharao, du som er den store Drage, der ligger midt i sine Strømme, som sagde: min Strøm er min, og jeg, jeg har gjort mig den. Men jeg vil lægge Kroge i dine Kjæver ... og jeg vil drage dig op midt af dine Strømme“. Det vil forstaaes, hvorledes dette Billedsprog maatte yde de Thalmudistiske Rabbiner et velkomment Udgangspunkt for phantastiske Nydannelser, befrugtede som flere af dem vare af gnostiske og kabbalistiske Ideer. I Traktaten Bava bathra i den Babyloniske Thalmud læses følgende: „Gabriel vil holde en Jagt paa Leviathan ... Og hvis den hellige Gud ikke havde hjulpet ham, saa vilde han ikke have