og i hvert af disse Fængsler er en Drage, der optræder hver med sit Navn i en eller anden Dyreskikkelse. Hvert af disse Fængsler eller Afdelinger af Dragen har sin særskilte Indgang. Og i et eller andet af dem kom mer alle, der ikke kjende den Unævneliges μυστήριον unicum.[1] Og al Kulde og al Sygdom paa Jorden har sin Oprindelse fra den. Denne Udvikling er da i høi Grad interessant. Medens det var ved Betragtningen af Slangen som Agathodaimon, at man naaede frem til at lade ham ligesom Okeanos omringe Jorden, saa forvandler den sig efter at have naaet frem til denne størrelse øieblikkelig til en Kakodaimon, der ikke blot i Egenskab af Sammael er Principet for alt Ondt, men endog rummer i sig hele Helvede med alle dets Afdelinger. Og nu optræder den jordomslyngende Drage ogsaa under en ny Benævnelse. Det heder nemlig, at den store Drage, der almindeligvis kaldes det yderste Mørke, egentlig heder: ἔνχθονιν, den Underjordiske.
Ved Enden af tredie Aarhundrede foreligger altsaa en efter en langvarig Proces nu fuldt udbildet Drageskikkelse, der engang uddannet inden Gnostikernes Kreds gaar over i Folketroen sammen med saa meget andet, som den katholske Middelalder tager i Arv efter de uddøende gnostiske Sekter især paa Overtroens Omraade.[2] Enten nu denne Drage kaldes Leviathan, eller den optræder under andre Benævnelser, som f. Ex. Behemoth, saa har den altid dette Karakteristiske ved sig, at den tænkes slyngende sig rundt om Jorden saa
