Og i den paa den Homeriske Beskrivelse af Achilles’s Skjold hvilende Skildring, der læses i „Scutum Heraclis“, siges der ikke andet end følgende:
ἀμφι δ’ ἔτυν ῥέεν ὠκεανός πλήθοντι ἐοικώς
πάν δὲ συνεῖχε σάκος πολυδαίδαλον. – – [1]
Altsaa heller ikke her er Okeanos andet end Verdensstrømmen, verdenshavet uden Begyndelse og Ende. Det er de ophitiske Gnostikere, der, ledede af sin Betragtning af Slangen som Livsprincipet, have forenet „Okeanos“ med „Leviathan“, det er paa det ophitiske Diagram, man for første Gang finder, at Leviathan har antaget saa store Dimensioner, at den som en Kreds omslynger hele Jorden.
Vi ere heldigvis istand til videre at forfølge denne mythologiske Proces. I Bogen „Pistis-Sophia“, der er forfattet paa Æthiopisk i Slutningen af 3die Aarhundrede, og som fremstiller den sidste Phase af den ophitiske Gnosticismes Udvikling, træder den hele Jorden omslyngende Slange os fuldt færdig imøde. At Grundlaget for denne jordomslyngende Slange er Leviathan (+ Sammael + Okeanos), synes Bogen at være sig fuldt bevidst. Thi den lader samme rumme inden i sig Krokodillernes Achont.[2] Men nu har den tillige optaget i sig Begrebet Helvede, saaledes som den udsvævende Phantasi har tænkt sig dette. „Pistis-Sophia“ lader nemlig den jordomslyngende Slange eller Drage optræde under Navnet: „det yderste Mørke“. Den beskrives som værende udenfor hele Verden og omringende hele Verden og det saa fuldstændigt, at Dragens „Hale er i dens Mund“. I Dragen er der 12 Fængsler,
