for Fremtiden begynder jeg at løse Magten ud af Chaos. Dyndets Magt i Afgrunden ... denne Magt heder Havet“ (θάλασσα), saa er vistnok „Havet“ her betegnet som det dyndede Urdyb, der er Principet for alt Liv. Men det er af alle erkjendt, at bag hint Hav – θάλασσα – skjuler der sig den Babyloniske Thalath eller Thalith, Chaos, Urdyndet, Verdensægget, der indeholdt i sig Spiren til alt Liv, og som derfor var tænkt som et androgynt Væsen, som indehavende i sig baade det avlende og det undfangende Princip. Naar man da sammenblandede Okeanos med Thalath og lod Slangen repræsentere denne „vaade Substants“, var det ganske naturligt, at man i Slangen saa Principet for alt Liv.
Interessant er det at lægge Mærke til, at denne Betragtningsmaade gaar igjen i selve Thalmud. Leviathan, den store Slange, var – saa heder det her – oprindelig androgyn, skabt med en mandlig og en kvindelig Side. Men for at samme ikke skulde avle et med sig selv ligt Afkom og derved ganske fordærve Verden, saa omskar Gud den mandlige Side ved Leviathan og ødelagde den kvindelige, hvorpaa han styrtede Dragen i Havet.[1] Man har i denne Tanke aabenbarlig en Gjenganger af den Betragtningsmaade, at Slangen er det androgyne Princip for alt Liv, og at Leviathan er Havets mythologiske Exponent. Det turde ligeledes være et Udslag af samme Tanke, naar det heder i Thalmud, at Menneskenes Avlingstrang skriver sig fra Sammael.[2]
Hvorledes Slangen = Leviathan som Udtrykket for det af Vandet, Havet symboliserede avlende Livsprincip eller Verdenssjel har tiltaget i Omfang og voxet sig stor
