Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, tredie Bind (1882).djvu/235

For at man skal kunne forstaa den videre mythologiske Proces, der foregaar med den store eller bugtede Slange, bemærkes Følgende. Man vil i dere orientalske Religioner støde paa en dobbelt Opfatning af Slangen. Dels ser man i denne Skikkelse Udtrykket for et ondt og dels for et godt Princip. Slangen er snart ἀγαθοδαίμων og snart κακοδαίμων. Denne Opfatning har gjort sig stærkt gjældende blandt den vistnok ældste og vel ogsaa mest udbredte gnostiske Sekt Ophiterne, Slangebrødrene, hos hvem Slangen – ὁ ὀφιόμορφος – er den tvetydige Skikkelse, der snart opfattes som det onde Princip og snart som det frigjørende, det gode Livsprincip, hvorfor der ogsaa blandt enkelte af de mange ophitiske sekter fandt Sted en formelig Slangedyrkelse. For vort Øiemed er det af overmaade stor Vigtighed og Interesse at lægge Mærke til, hvorledes Ophiterne begrundede sin Betragtning af Slangen som det gode Livsprincip. Slangen er en „flydende Substants“ – ἡ ὕγρα οὐσία –; altsaa er Slangen i symbolsk Henseende det samme, som Vandet, Havet, Okeanos var hos de gamle Hellener, Principet for alt Liv, baade aandeligt og physisk, γένεσις τε θεῶν, γένεσις τ’ ἀνθρώπων.^[1] Slangen er da som den flydende Substants Principet for alt Liv og al Skjønhed,^[2] den mythologiske Repræsentant for Vandet eller Havet. Af et hos Hippolyt opbevaret Citat af et ophitisk Skrift^[3] fremgaar det, at urgræske Forestillinger her ere blevne opblandede med Elementer af den Babyloniske Kosmogonie. Naar det heder paa hint Sted: „Jeg er Vægterstemmen i Nattens Periode,

1. Hippo1yti Refutatio V, 7 og 9.
2. Epiphan. Hær. 30, 35.
3. Refutatio V, 14.