af Slange- eller Drage-Skikkelsen. Det prægnante Symbol paa alle onde, mørke, Gud og Mennesker fiendtlige Magter er jo netop Slangen, den „store Drage“, den „gamle Slange“ (cfr. Joh. Aab. 12,8 og 20,2). Hvor ganske naturligt da, at Leviathan i sin symbolske Betydning af det Onde, af alle Israels Fiender optræder som „den store Thannim“ (LXX: ὁ δράκων ὁ μέγας), der ligger midt i sine Strømme“ (Ez. 29,3). Leviathan er nu en „Stangslange“, eller „en bugtet Slange“ i Havet (Jes. 27,1).
Paa den videre Uddannelse af Leviathans Væsen og Begreb har dennes Sammenstilling med „den store Fisk“ hos Propheten Jonas vel neppe havt synderlig Indflydelse. Det er først i den vilde mythologiske Gjæringsproces, der skaber Gnosticismen og Kabbala, og som har efterladt sig saa stærke Mærker endog i selve Thalmud, at Leviathan faar Væxt. Der overføres nu paa den alt, hvad man vidste at sige om Sammael. Denne er oprindelig tænkt ensbetydende med Slangen i Paradiset, Menneskehedens Forfører. Ved Identificeringen med Leviathan, der nu altsaa for anden Gang faar Tilførsel af Slange-Momentet, antager den alt større og større Dimensioner, ligesom den bliver Symbolet for Jødernes Fiender.[1] Sammael-Leviathan er saaledes hos Rabbinerne den onde Slange, den krumme Slange, den gamle Slange,[2] Principet for alt ondt = Dødsengelen,[3] gnostisk tænkt som Planetgeister for Mars, i Kraft af hvis Indflydelse Jødernes Fiender havde vundet sine Seire og alt ondt sker i Verden.[4]
