Naar Talen er om, at Kristus fanger paa Krogen
Helvedes Drage, da er denne Drage-Skikkelse, saaledes
som jeg skal søge at godtgjøre, et Produkt af en mythologisk
Proces, hvis væsentligste Faktorer er disse to:
Leviathan og Slangen.
Leviathan, der for første Gang findes omtalt i Hjobs Bog (Kap. 40 og 4l), synes oprindelig at have været en Benævnelse paa Krokodillen. Den storslagne, poetiske Skildring af Leviathan i Hjobs Bog maa alt tidligt have øvet en stærk Indflydelse paa Jødernes Phantasi, der med Forkjærlighed dvælede ved denne imponerende Skikkelse og lod den antage alt større og større Dimensioner. Og den malende, poetisk-hyperboliske Skildring hos Hjob var vel skikket til at sætte Phantasien i Bevægelse. Leviathan er af overordentlig Styrke, han „agter Jern som Straa og Kobber som raaddent Træ“. Dens Gab er besat med frygtelige Tænder. Af Munden udgaar gloende Gnister og Ilds-Luer. Naar den puster, udgaar der af dens Næse en Røg som af en sydende Gryde eller Kjedel. Hver Gang den rører sig nede i Dybet, bobler Havet som kogende Vand. Og naar den bevæger sig frem over Havfladen, er denne skinnende af hvidt Skum, og Søen er saa oprørt, at.man maatte holde Afgrunden for graa.
Fordi Leviathan er Navnet paa Krokodillen, et ægyptisk Dyr, og fordi Ægypten er en mod Israel fiendtlig Magt, derfor bliver ganske naturlig Leviathan i Propheternes Billedsprog symbolet paa Ægypten og som saadant tillige symbolet paa alle mod Israel fiendtlige Magter i Almindelighed (Ez. Kap. 29,3 og 32,2). Men paa-samme Tid, som denne symbolske Betydning af Leviathan danner sig, optager den tillige i sig Momenter
