bøætten. Dette vil ogsaa forklare, hvorledes Tolga, uagtet det som Krongods skulde falde tilbage til Kongen efter Tolga-Ættens Uddøen, dog ifølge Odelsretten arvedes af Gaute Haakonssøns fædrene Æt[1].
Ogmund Finnssøn af Hestbø havde allerede i levende Live overdraget Eidsa og Tolga til sin Hustru Katharina Knutsdatter; ligeledes ser man, at hun overtog efter hans Død Hestbø og hans øvrige Gods. Først efter hendes Død i 1407–8 blev der saaledes Spørgsmaal om den store Arv. Hendes søsters Ægtemand, Gardar Thoressøn, forsøgte at hævde sig og sine Sønner som hendes Arving, men da Dronning Margrete paa Kongedømmets Vegne truede med en Proces om Hestbø og „al den øvrige Arv efter Drotseten og hans Hustru“ (altsaa ogsaa Tolga og Eidsa), foretrak han i 1409 at afstaa alt paa Grund af Kongedømmets Ret. Det erfares af et Thingsvidne, at Drotseten selv ansaa Hafthorssønnerne for sine eneste Arvinger, men ved Siden af dem optraadte en Thore Køgr med Krav; han blev først afvist, da hans Fader Uspak var uægte født (Broder eller Sødskendebarn
- ↑ Tolga-Ættens Stamtavle tør saaledes opstilles paa følgende Maade: K. Haakon Haakonssøn. Cecilia * Gregorius Andressøn. Datter * Gaute af Tolga † 1288. Isak Gautessøn Eyvor † c. 1303. 1328. Gaute Cecilia Datter † 1322–25. * Martin i * Haakon (af Eidsa. Hestbø-ætten ?). Gaute † c. 1370.
