af Hvaal (i Sogn) og arvede med hende i 1314 ⅙ af Hvaal-Ættens Besiddelsen han døde barnløs og arvedes af sine Søstre. Af disse var Cecilia Isaaksdatter allerede i 1318 gift med Martin Thorolfssøn i Eidsa[1]; hun kaldes i 1318 Hustru, men Martin maa i 1318 eller 19 være slaaet til Ridder, siden hun senere kaldes Fru Cecilia; hun levede endnu i 1336[2]. Den anden Søsters Navn vides ikke, men det maa være hende, som Gaute Haakonssøn kalder sin Moder, og som i 1328 som Cecilias præsumtive Arving bekræfter hendes Gaver[3]. Gaute Haakonssøn var i 1331 Tolgas Eier og gjennem sin Moder Isaak Gautessøns Arving; da han imidlertid i 1328 ikke var myndig og altsaa født c. 1315, kan han ikke, som Munch mente, være Gaute Isaakssøns Dattersøn, men hans Søstersøn; den Fru Eyvor Gautesdatter, deri 1328 optræder i Bergen, er da snarest Isaaks Søster, ikke hans Sønnedatter. Om den Datter af Isaak, efter hvem vi har Ligstenen fra Fjære bevaret, er Cecilia eller hendes Søster, vil jeg ikke udtale nogen Formodning om[4].
Gaute Haakonssøn nævnes kun i 1331, og senere ved vi ikke andet om ham, end at han var død før 1373; da Drotseten Hr. Ogmund Finnssøn senere er i Besiddelse af baade Tolga og Eidsa, og da Fru Cecilia af Eidsa i 1336 synes at høre til Hestbø-Ættens Familiekreds, har P. A. Munch rigtigt seet, at Gaute Haakonssøns Fader Haakon maa have været et Medlem af Hest-
