Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, tredie Bind (1882).djvu/228

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Riddere beseglede Kongens og Hertugens Beskyttelsesbrev for Grev Jakob af Halland og de andre danske Fredløse. Hvis min Formodning er rigtig, at Isaak var gift med Greven af Hallands Datter, maa Giftermaalet være istandbragt ved denne Leilighed eller ialfald ikke meget senere, thi da i 1288 Isaak havde forfulgt sin Faders Drabsmand, Hr. Halvard, ind i Stavangers Domkirke og dræbte ham der, blev han for denne Forbrydelse lyst fredløs og opholdt sig flere Aar udenlands; rimeligvis har han opholdt sig i Halland hos sin Svigerfader og har da senere faaet Tilgivelse. I 1295 var han atter tilbagekaldt og i Naade; han beseglede da som Baron Stilstanden i Hindsgavl. Ogsaa hos Kong Haakon synes han at have været i Gunst; han nævnes blandt hans Baroner i 1300 og i September 1302, men maa være død kort efter, da han ikke forekommer blandt Baronerne i de følgende Aar. Han efterlod sig Sønnen Gaute og Datteren Cecilia, maaske ogsaa endnu en Datter (se nedenfor)[1], og det passer godt med hans formodede Giftermaal i 1287–88, at disse Børn først forekommer efter 1313 og altsaa maa have været umyndige ved Faderens Død.

Gaute Isaakssøn nævnes i 1313–15 som Sysselmand i Ryfylke[2] og var da endnu ikke Ridder, hvilket viser, at han ikke kan være født tidligere end c. 1290; han blev først Ridder i Kong Haakons senere Aar (1316?) og nævnes som saadan i Aarene 1319–22[3]; han var død før Mai 1325. Han var gift med Ingebjorg Jonsdatter

  1. Derimod er det en Feil, naar Munthe (Saml. til n. F. S. og H. I, S. 154) opfører en Datter af Isaak ved Navn Sigrid, gift med Reidar Dagfinnssøn; hun hed nemlig Sigrid Aslaksdatter og var aabenbart en fjærnere Slægtning (DN. I, 130, 180, 201).
  2. DN. IV, 106 og 109.
  3. DN. VIII, 50 og I, 168.