være udnævnt mellem 1263 og 1273, da han i det sidste Dokument nævnes efter Erling af Bjarkø, Ragnvald Urka og Anders Plyt, der var Lendermænd i 1263, men foran Bjarne Erlingssøn, der var bleven Lendermand før 1273. At han, som P. A. Munch siger, var den første af sin Æt, der blev Lendermand, kan være rimeligt nok; hans Fader hed nemlig Erling[1], men der kan ikke blandt Lendermændene i Haakon Haakonssøns Tid paavises nogen, der kunde være Gautes Fader. Munch udtaler derfor vistnok det rette, naar han siger, at Gaute „maaske nærmest skyldte Kongen sin Ophøielse“; ialfald synes det tydeligt, at Gaute har faaet Tolga af Kong Magnus som Odel for sig og sine Efterkommere efter samme Regel, som Magnus Erikssøn gav Hestakorns-Godset til otte Rømer og hans Efterkommere[2]; dette synes nemlig med sikkerhed at fremgaa af de Forhandlinger om Arven efter Ogmund Finnssøn, hvorved Kongedømmet hævdede sin Ret til og inddrog Tolga[3]. Hr. Gaute blev som bekjendt dræbt i Stavanger i Aaret 1288 af Ridderen Halvard af Harde, der egentlig havde med sin Kniv villet stikke til en anden, men traf Gaute. Af hans Børn kjendes med sikkerhed kun hans Søn Isaak, men rimeligvis har den Fru Eyvor Gautesdatter, der levede i Bergen 1328[4], været hans Datter.
Isaak Gautessøn tør være født mellem 1260 og 1265 og nævnes første Gang i 1281 som Medlem af Gesandtskabet til Skotland; Baron var han bleven kort før 1287, da han sammen med 6 ældre Baroner samt 4
