4. Munthe har i Saml. til n. F. Sp. og H. IV, 548
omtalt den Throndhjemske Ridder Nikolas paa Huseby,
der nævnes i Diplomerne DN. II, 45 (c. 1295), III, 36
(Aar 1295) og III, 47 (Aar 1301), og i hvis Segl sees en
Løve[1]. Ogsaa han skulde efter det ovenanførte høre til
Kongeætten; nu er det den Mærkelighed ved hans Sigil,
at det (som Hr. Arkivfuldmægtig Huitfeldt har oplyst
mig om) er en tro Kopi af Hertug Skules Contrasigil,
endog med samme Omskrift[2] som dette; det ligger da
nær at gjætte paa, at han er Ætling af Hertug Skule,
altsaa rimeligvis gjennem hans uægte Søn Peter.
Vende vi efter dette tilbage til Tolga-Ætten, vil det sees, at Tolga-Mændenes Vaaben – den ukronede Løve med Sværd i Forlabberne – kun er en lidet afvigende variant af Bjarkø-Mændenes Løve med Sværdet hvilende paa dens høire Axel; disse to Ætter maa derfor antages at være Kvister paa den samme Sidegren af Kongeætten, og da ifølge vaabenet Gaute af Tolga ikke stammede fra Kongeætten, men derimod hans Søn, kan disse Ligheder kun forklares af, at Gaute af Tolga var gift med Gregorius Andressøns og Kongedatteren Cecilias Datter; dermed stemmer det, at Navnet Cecilia gjenfindes i Slægten som Navn paa Isaak Gautessøns Datter; og naar Gregorius’s Sønnedatter Gyrid ved 1291 hører til Stavangers Diocese, forklares ogsaa dette naturligst af, at hun efter sin Faders Død blev i sine umyndige Aar opfostret hos sine Slægtninge paa Tolga.
Gaute af Tolga nævnes som Baron i 1276 (Isl. Annaler) og 1277 (Tunsberg-Compositionen), men han maa
