af Drotseten?)[1], men fik sig dog senere ved Dom af Lagmænd og Raadmænd i Bergen tildømt al Arv efter Drotseten, „baade løst og fast, hvor som helst det ligger i Norge“[2], og som hans Arving sælger Thor Køgr i 1423 Gaarden Pettavik i Lofoten[3], og i 1426 solgte han efter Absalon Pederssøns Beretning ogsaa Hestbø til Kronen[4]. Den Dom, hvorved Thore fik Arven efter Hr. Ogmund, maa have været bestridt, thi den Mand, der kjøbte Pettavik af Thore i 1423, sikrede sig ved i 1424 og 25 at afkjøbe ogsaa Hafthorssønnernes Arvinger deres Ret til samme Gaard[5]. Arvetvisten beroede paa det meget indviklede Spørgsmaal om uægte Børns Arveret i Forhold til fjærnere ægte Udarvinger, thi Thore Køgrs Fader var uægte Søn af en Hestbømand, medens Hafthorssønnernes Slægtskab vel maaske tør forklares ved at antage, at Ogmund Finnssøns Mormoder, Ragnhild Jonsdatter (Baronen Sæbjørn Helgessøns Hustru), var Søster af Hafthor Jonssøn. Det synes af Kontrakterne at fremgaa, at Kongedømmet ikke har kunnet gjøre nogen Ret gjældende i Spørgsmaalet om Hestbø, medens Tolga (og vel ogsaa Eidsa) synes at have været i Kronens Besiddelse siden 1409. Naar senere i 15de Aarhundrede Tolga eies af Hr. Olav Nilssøn, tør det antages, at han har faaet Tolga af Kong Erik[6] paa samme Betingelse, som de ældre Tolga-Mænd havde faaet Godset i 13de Aarhundrede.
