Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, tredie Bind (1882).djvu/23

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
19
MAGNUS BARFODS VESTERHAVSTOG.

gjorde trods sin ringe Styrke et Anfald, men blev slagen tilbage og faldt.[1]

Den maaske Krønike beretter endog, at Magnus drog forud for sin Flaade med alene 16 Skibe, forlod uforsigtig Skibene, blev omringet af Irerne og dræbt med næsten alle sine; den tilføier, at han ligger begravet ved St. Patricks Kirke i Down (nu Downpatrick), som altsaa har været den nærmeste By. Grevskabet Down er den østligste Del af Ulster, den nordøstligste Spids af Irland, ligger 30 geogr. Mile vest for Man, lige i Veien, naar man fra Man vil seile nord gjennem St. Patricks-Kanalen mellem Irland og Skotland. Beliggenheden bekræfter de udenlandske Kilders Vidnesbyrd, at Magnus kun har forsøgt at herje paa Kysten, men umuliggjør Sagaernes Fremstilling, at Magnus her laa og ventede paa Slagtekvæg „ofan af Kunnaktum“, hvad enten „Kunnaktir“ er Connaught eller Forvexling med Kinkora i Syd-Munster. Saaledes maa Magnus’s Tog til Irland reduceres til, at han paa Hjemveien fra sit eller sin Søns Rige Man landede paa Nordøstkysten af Irland, var uforsigtig nok til at trænge ind i Landet med en mindre Styrke og blev overmandet af Irerne. Det eneste Skaldevers, som er bevaret fra det sidste Tog, stemmer ganske med dette Resultat: det nævner, at Magnus gjorde Landgang med ringe Styrke, at han stolede paa sin Tapperhed og trængte gjennem Fienderne; og dette Vers vidner ved at staa alene i Grunden om, at paa Toget 1102–3 ingen andre Bedrifter blev udførte, at Nordmændene hverken erobrede Dublin eller deltog i Muirkertachs Tog til Ulster.

  1. Brut y Tywysogion p. 75.