5te August 1103. Men de irske Annaler, som omtaler Dublin-Nordmændenes Deltagelse i Kampen i Ulster mellem Muirkertach og hans irske Modkonge, nævner her ikke Magnus og kjender ikke andet til Magnus’s Bedrifter i Irland i 1103, end at han blev dræbt med sine Mænd af Ulsterboerne paa et Plyndretog; og videre ved egentlig heller ikke de andre Kilder – den walisiske Krønike, Orderic, den manske Krønike – at berette; alle disse tale kun om et mindre Indfald med faa Folk og Skibe, og ingen af dem kjender noget tidligere længere Ophold eller Krigstog i Irland. Fredsslutningen i 1102 maatte jo ogsaa hindre Magnus i at optræde i Irland førend i 2den Halvdel af 1103, altsaa vel i det tidligste i August. Orderic siger, at Magnus landede med sin Flaade i Irland, Irerne frygtede ham storlig og turde ikke vove Slag mod ham, men lokkede ham med fagre Løfter til at forlade sine Skibe og drage 2 Mil ind i Landet, hvor han blev overfaldt af en stor Hær og efter en tapper Kamp overvældet.[1] I den walisiske Krønike er Stedet noget forvansket, idet Haandskrifterne istedenfor Irland vakle mellem Lochlan (!) og Britannien: Indholdet er, at Magnus kom med faa Skibe og herjede paa Kysten, men at Indbyggerne samlede sig i Mængde og angreb ham; denne mindedes sine utallige Seire og
- ↑ Hist. eccles. XI, 8. Forud for dette Sted gaar en Indledning, som Munch har misforstaaet. „Magnus insulas Britanniæ circumivit et desertas cum ingenti classe insulas usque in Hiberniam introivit, ibique colonis callide constitutis, oppida et villas aliarum more gentium præcepit“. Munch mente, at ibique ogsaa gik paa Irland, saa at Magnus ogsaa her skulde have anlagt Kolonier (Dublin osv.), men da det strax efter staar, at han med sin Flaade landede i Irland, er det rigtigere at forstaa det om Øerne, og at den store Magt, han saaledes skabte, vakte Irernes Frygt.
