aabenbart for at vaage over den nye Organisation; naar han faar sin Søn gift med den irske Konges Datter, er Planen med dette Ægteskab kun at styrke hans Stilling i det nye Rige. Hermed stemmer ogsaa de irske Annaler. Ulster-Annalerne fortæller nemlig ved 1102, at „Magnus kom i dette Aar til Man og sluttede Fred paa ét Aar med Irerne“, og mere detaljeret heder det hos de 4 Mestere: „En irsk Hær forsamledes i Dublin for at modsætte sig Magnus og Nordmændene, som var komne for at herje Irland, men de sluttede Fred paa et Aar, og Muirkertach gav sin Datter til Sigurd Magnussøn og mange Klenodier med hende“. Den eneste Forskjel mellem de walisiske og irske Kilder er saaledes, at Irlænderne ved, at Magnus har landet ved Dublin med sin Hær og selv sluttet Freden, medens Waliserne kun ved om et Gesandtskab; den irske Beretning støttes ved Orderic, der lige før Kolonisationen af Man – altsaa i 1102 – fortæller, at da Magnus vilde lande i Irland, traf han Irlænderne væbnede ved Kysten og derfor drog bort (se ovenfor S. 10). Magnus’s Tog til Irland i 1102 er saaledes kun en Episode i hans Virksomhed for det nye Rige Man, hvilket Sagaforfatterne har henlagt til en tidligere Tid, medens de opfattede Toget i 1102 rettet direkte mod Irland som Erobringstog i stor Stil. Men Erobringen af Dublin og Vinteropholdet hos „Myrkjartan“ i „Kunnaktir“ er ganske uhistorisk: Dublin havde siden 1094 været underkastet under Muirkertach, Dublin-Nordmændene sender en Flaade til et af hans Krigstog mod Nordirland i 1100, Dublin er Samlingsstedet for Muirkertach og hans Hær for at møde Magnus i 1102, og Dublin-Nordmændene deltager paa Muirkertachs Side i det store Slag paa Cobha-Sletten
