draget ud i 1101 eller er død i dette Aar. Af hvad der skede lige efter Lagmanns Død maa Episoden om Donald mac Tadg udgaa som hørende til Tiden 1111–13; paalideligere derimod synes Krønikens Beretning om, at den norske Konge efter Lagmanns Død sendte en ny Underkonge (Ingemund), at denne blev dræbt, og at Magnus derpaa drog til øerne for at sikre sig dem; ialfald finder vi deri en naturlig Forklaring til Magnus’s 2det Tog.
7. Modsigelsen mellem Sagaerne og de fremmede Kilder er ingensteds saa stærk som i Fremstillingen af Magnus’s sidste Tog. Sagaerne vil vide, at dette Tog er rettet mod at erobre Irland. Han seiler i 1102 med sin Flaade mod Dublin, beleirer og erobrer denne By og sætter sine Mænd til at styre den; om Vinteren drager han op i „Kunnaktir“ og er der længe, thi han er i Forbund med Kong Myrkjartan; om Sommeren 1103 herjer han vide i Ulster og vinder en stor Del af dette.[1] Derpaa ruster han sig til Hjemfærden, sætter sine Mænd i Dublin og gaar i Land for at modtage Slagtekvæg, som Myrkjartan sender ham „ovenfra Kunnaktir“, men blir her overfaldt af Irerne og dræbt. Gaar man derimod til de walisiske og irske Kilder, faar man en ganske anden Opfatning af Magnus’s Tog. Efter den walisiske Krønike synes det, som om det egentlige Øiemed med Magnus’s Tog har været at konsolidere det Manske Rige i Sigurds Haand, han tilbringer Sommeren og Høsten 1102 med at bygge Kasteller og befolke fra nyt af Øen Man, og han bliver Vinteren over paa Øen,
- ↑ Snorre har hertil føiet den Forbedring, at Magnus og Myrkjartan gjorde de Ulsterske Erobringer i Fællesskab, men det sees ikke, at han har nogen Kilde for denne Oplysning.
