idet begge Aar er regnede med.[1] Olav Gudrødssøn siges at have hersket i 40 Aar (1102–1143), men da vi ved, at hans Dødsaar var 1153,[2] maa hans Regjering være begyndt i 1113 eller 14; han kan heller ikke være fulgt lige efter Magnus, thi af irske Kilder ved vi, at Donald mac Tadg erobrede øerne i 1111[3], og han herskede jo efter Krøniken i 3 Aar (1111–13), altsaa lige forud for Olav. Ligeledes ved vi af irske Kilder, at Gudrød døde i 1095; regnes derfra Lagmanns 7 Aar paa den sædvanlige Maade, bliver hans Regjering 1095–1101; og denne Beregning stemmer ganske med andenstedsfra bekjendte Data: Af Skaldeversene véd vi, at Lagmann var Konge i 1098, da han blev fangen af Magnus; at Magnus „gav ham Grid“, som Morkinskinna siger, har vistnok ikke nogen støtte i Kilderne, men maa vel have været Tilfælde, da jo dog Magnus maatte sætte en Konge over Sudrøerne og Sigurds Kongeværdighed, som vi har seet, er fra senere Tid. Uagtet sagaerne lod Lagmann fanges og frigives i 1098, uagtet den manske Krønike gav ham 7 Aars Regjeringstid (1095–1101), og uagtet hans Eftermand Sigurd først udnævntes i 1102, har man uden videre forudsat, at Udtrykket „drog til det hellige Land“ maa betyde „deltog i det 1ste Korstog“, hvorved Lagmanns Udreise maatte lægges tilbage til 1095 eller 1096. Der er intet i Krønikens Ord, der peger paa mere end en almindelig Pilgrimsreise, saa det rimeligste bliver, at Lagmann er
- ↑ Af Begivenheder fra 1098 nævnes Orknøernes Erobring og Toget til Anglesea, fra 1102 Kolonisationen af Man og Gesandtskabet til Irland; Resten er naturligvis tradionelle Dekorationer.
- ↑ se Munch, Chronica regum Manniæ p. 73.
- ↑ Skene, Chronicles of the Picts and Scots p. 170: 1111, Donald son of Tadg – acquired the kingdom of Insegall by force.
