Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, tredie Bind (1882).djvu/18

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
14
GUSTAV STORM.

til Konge. Men imidlertid øvede han saa meget Vold og Overmod, at Høvdingerne overfaldt og indebrændte ham.

[1098. Klostret i Cistertium anlagt, Antiochia taget af de Kristne. Komet.] Slag mellem Manværingerne paa Sandvad, de nordlige vandt Seir; men begge Anførerne Ottar og Macmaras faldt. Samme Aar aabnede Kong Magnus i Norge St. Olafs Skrin, og St. Olaf bød ham til Straf forlade Norge inden 30 Dage. Han samlede da en Flaade paa 160 Skibe, seilede over til Orknøerne, undertvang dem, ligeledes alle de øvrige Øer lige til Man. Her besaa han Slagpladsen, hvor endnu Ligene laa ubegravede. Øen syntes ham skjøn, han udvalgte den til Bolig og byggede Befæstninger, som sees endnu. Han seilede til Anglesea, hvor han fandt de to Grever Hugo; han dræbte den ene, slog den anden paa Flugt og undertvang Øen; men Waliserne gav ham store Gaver. Han sendte sine Sko til Kong Murecard i Irland og befalede ham at bære dem paa sine Skuldre Juledag til Tegn paa Underkastelse; dette gjorde han, men Sendebudene bragte tilbage Efterretningen om Irlands Skjønhed, Frugtbarhed og Sundhed. Magnus besluttede at erobre Irland, men seilede forud med 16 Skibe for at speide, forlod uforsigtig Skibene, blev omringet af Irerne og dræbt med næsten alle sine. Han herskede i 6 Aar; efter hans Død indkaldte de Olav Godreds Søn, som herskede i 40 Aar [1102–1143].

De inden Klammer satte Stykker er udskrevne af Melrose-Krøniken med Undtagelse af Aarstallene, der er korrigerede efter en aldeles vilkaarlig og hidtil ubegribelig Chronologi; de kan betragtes som ikke vedkommende den egentlige Krønike. Men ogsaa dennes egen ordning er helt igjennem urigtig og forvirret. Opgiften af Regjeringsaar synes derimod hver for sig korrekt eller ialfald at stamme fra korrekte Opgifter. Naar saaledes Magnus siges at have hersket i 6 Aar, menes derved tydeligt som hos Orderic hele Tiden 1098–1103,