vise, at den begravede Kvinde har gjennem en af sine Forældre hørt til en Sidegren af den norske Kongeæt, gjennem den anden hørt til en Sidegren af den danske, maaske til de Hallandske Grevers Slægt.
Det gjælder altsaa at faa bestemt, hvem hendes Fader Isaak var. Slaar man efter i Registrene til Munchs norske Folks Historie (IV,2), vil man ikke finde andre at gjætte paa end Baronen Isak Gautessøn af Tolga, og Formodningen om, at han er den rette, stiger, naar man studerer hans og hans slægts Vaabenskjold. Ved det Brev af 25de Juni 1287, hvorved den norske Konge og Hertug tager de danske Kongemordere i sin Varetægt, har 7 norske Baroner og 4 Riddere hængt sine Segl; medens Seglene endnu var bevarede, har Arne Magnussøn givet en Beskrivelse af dem, af hvilken det fremgaar, at Isaaks Fader, Gaute af Tolga, i sit Segl havde en lukket Hjelm med Kors over, medens der i hans Søn Isaaks Segl stod en Løve[1]. Dette kan neppe forklares anderledes, end ved at antage, at Gaute af Tolga har været gift med en Kvinde af Kongeslægten, og at deres Søn Isaak som Følge af sin Moders høie Herkomst har optaget Kongeslægtens Løve som sit eget Vaaben. Dengang, da Arne Magnussøn beskrev disse Segl, var de ikke længer helt bevarede, specielt ikke Isaaks, af hvis Omskrift Arne kun formaaede at læse ... Ysaaci Oou (istedetfor Gou); det tør derfor ansees for muligt, at heller ikke Løvens Attributer var helt bevarede, og denne Mulighed styrkes ved, at det kan bevises, at Løven i hans Vaabenskjold bar et Sværd, thi saaledes sees den aftegnet i hans Søn Gaute Isaakssøns Vaaben fra 1313[2].
