venstre Felt i Stenen sees kun én Leopard, og det kan være tvivlsomt, om der nogensinde har været flere; ialfald er der slet ikke Plads til tre Leoparder. Men netop Sidegrenene af det danske Kongehus har formindsket Leopardernes Antal i sit Vaaben; Valdemar seiers Søstersøn Albrecht af Orlamünde fører saaledes kun to Leoparder, ligesaa Hertugerne af Sønderjylland, medens Greverne af Halland, Efterkommere af Valdemars uægte Sønner, kun førte én Leopard[1]. Foruden Leoparderne indeholdt det danske Vaaben de saakaldte „Hjerter“ eller „Søblade“ i vexlende Antal, og jeg tror at finde Spor til disse i de krumme Streger nedenunder Leoparden paa Fjære-Stenens Vaabenskjold; isaafald er der kun én Leopard, og vi henvises altsaa til Greverne af Halland[2], hvortil ogsaa Indskriftens „princeps Daciæ“ bedst passer. Det staaende Dyr i det høire Felt er – derom har alle Fortolkere været enige – den norske Løve; men Løven findes paa de norske Kongesegl fra Haakon Haakonssøns Tid og altid kronet, med Øxe i Forlabberne. At Løven paa Fjærestenen ikke har baaret nogen Krone, er sikkert, og det er nok til at vise, at vi her har at gjøre med en Sidegren af den norske Kongeæt (sml. nedenfor); men om Løven skal tænkes at føre Øxen eller et andet Vaaben, er ikke saa afgjort: ved Sammensætningen af det danske og norske Vaabenskjold har nemlig hvert Skjold maattet opgive lidt; naar den danske Leopard har mistet Bagdelen, kan ogsaa den norske Løve tænkes at have opgivet, hvad den havde i Forlabberne. De to Vaabenskjoldes Sammensætning synes altsaa at
